Sidder du rigtigt på dit hjemmekontor? Altså, vi taler “ergonomisk korrekt”. Eller i hvert fald bare nogenlunde optimalt, så du undgår diverse skader. Det kan være svært, når hjemmekontoret skal skabes, men det er værd at prioritere. Læs mere her i vores indlæg “Sådan sidder du rigtigt på hjemmekontoret”.

Sådan sidder du rigtigt på hjemmekontoret​ handler ikke kun om din kontorstol. Det handler også om lys, skrivebord, indeklima og hvilken type computer, du arbejder på. Nå ja, og uagtet alle disse elementer, så er det vigtigt, at der er løbende variation. Selv den bedste kontorstol er ikke optimal, hvis alt det andet ikke er på plads.

Både dit personlige velvære og din generelle arbejdsindsats kan nemlig optimeres markant, hvis du sidder så godt som muligt, når du arbejder hjemmefra.

Hvad er den bedste kontorstol til hjemmekontoret?

Hvordan sidder du rigtigt på dit hjemmekontor? Svaret på dét spørgsmål starter sjovt nok med kontorstolen. Og en kontorstol behøver naturligvis ikke at være en klassiske (og måske lidt ufestlige) kontorstol. Det behøver faktisk slet ikke være en decideret stol.

Føler du, at du sidder rigtigt på en pilatesbold, så er det nemlig en helt fin løsning. Ikke mindst da den altid vil sikre variation. Det er ganske enkelt en siddeplads, der sikrer bevægelse.

Det, du i hvert fald skal undgå, er stilstand. Eller rettere; en fastlåst siddestilling.

Med den korrekte kontorstil sidder du rigtigt

Dog kommer vi ikke udenom, at gode kontorstole netop er skabt til at blive brugt på et kontor. Herunder et hjemmekontor. Sidder du rigtig i en kontorstol og kombinerer dette med jævnligt at rejse dig og sikre variation, vil det for de fleste være ideelt.

Derudover er der præferencer omkring materiale og udseende.

Drømmer du om en lækker kontorstol i træ? Måske i cognac-farvet læder eller i frisk grønt vævet uld? Eller måske en kontorstol med et væld at siddeindstillinger? En rigtig gamerbasse, der bare sikrer, at alt fra lænd til skulder og nakke bare er lækkert støttet?

Skal du være sikker på at finde den perfekte kontorstol til dig, så er det ude og prøve en masse forskellige.

Og når du så har fundet en, du er glad for, så skal du sidde ved et bord med den. Ikke i halve og hele timer. Så kan det godt være, at interiør-medarbejderen begynder at synes, det er mindre festligt. Men omvendt, så skal du heller ikke forhaste dig.

Gør du det, så ender du med et fejlkøb og skal ud i samme øvelse igen. Forhåbentlig så med en idé om, hvad der i hvert fald ikke fungerer for dig.