Indretning af et lille hjemmekontor kan være en udfordring. Du skal optimere pladsen til at arbejde, men det må også godt være lækkert. Vi har set nærmere på denne specifikke udfordring i dette indlæg.
Bemærk: Nedenstående indlæg indeholder affiliate links – læs mere her.
Når det lille hjemmekontor skal indrettes, er der en række særlige udfordringer. Først og fremmest handler det om at skabe en komfortable plads, der sikrer at du rent faktisk kan arbejde derfra.
Derudover handler det helt lavpraktisk om optimering af plads. En udfordring, der også kan være aktuel i et køkken, en stue eller for den sags skyld et soveværelse eller badeværelse. Det er altså ikke en unik udfordring at skulle optimere på plads.
Til gengæld kan det være en meget specifik og praktisk udfordring i at få komfort og praktik til at gå op i en højere enhed med noget lækkert.
Vi har forsøgt at tage udgangspunkt i netop dette herunder: En lækker arbejdsplads kan inspirere og give dig lyst til at komme i gang med en produktiv arbejdsdag. Der findes heldigvis et væld af muligheder. Endda ofte til ethvert budget, så det er ikke fordi du behøver bruge en formue.
Et lækkert lille hjemmekontor
Det hele kan dog ikke gå op i smukke møbler, der passer perfekt ind i resten af hjemmets indretning. Dermed ikke sagt, at det indretning af et lille hjemmekontor skal være kedelig. Det skal da være lækkert også.
Men, tro mig, hvis du sidder dårligt og har ondt i lænden inden frokost eller pludselig døjer med en gammel musseskade efter to dage, finder du hurtigt ud af, at komfort og praktisk indretning er mindst lige så vigtig som det visuelt appelerende.
Lad os se nærmere på nogle af de praktiske (og lækre) muligheder, der kan skabe rammerne for et lille hjemmekontor. Måske er der også noget du kan bruge – enten helt konkret eller bare som inspiration til at komme på rette vej.
Indeklima på et lille hjemmekontor
Når det gælder indretning af et lille kontor, så bør du faktisk begynde med dét, du ikke kan se; Luften.
Et lille hjemmekontor betyder ofte dårlig luftkvalitet, da en computer er i gang det meste af dagen.
Løsningen er en luftrenser, der kan sikre at luftkvaliteten er så god som muligt – året rundt!
Fokus på luftfugtighed
Én ting er at få renset luften, en anden er luftfugtighed, som kan sikres på et meget lille budget.
De fleste kender følelsen af en tør eller kedelig luft, men netop dette kan en luftfugter afhjælpe.
Den kaldes også en “humidifier” på engelsk. Du kan vælge mellem flere modeller til under 200 kr.
Til hjemmekontor i stuen
Er dit hjemmekontor så småt, at det reelt ikke eksisterer som et selvstændigt lokale?
Så kan løsningen være et skrivebord, der har skuffer indbygget og kan “konverteres” til et konsolbord.
Når arbejdsdagen er ovre, lægges den bærbare i én skuffe og pen og papir i den anden.
Foldbart og væghængt skrivebord
Uanset om du har et “rigtigt” lille hjemmekontor med lukket dør eller ej, så er dette smart.
Du kan gemme skrivebordet væk eller få mere plads på dit kontor ved at folde skrivebordet sammen.
En anden mulighed er at have ét skrivebord at sidde ved og så dette højere på væggen til at stå ved.