Der vil være tider på året, hvor lyset udefra kan være fantastisk til hjemmekontoret. I Danmark er dagslys dog en evigt foranderlig størrelse. Det ene øjeblik er lyset skønt, det næste kommer en sky og slukker for lyset på hjemmekontoret. Eller solen giver genskær i skærmen eller varmer så meget, at der må skærmes for den med gardiner eller persienner.
Netop fordi solen ikke er en særlig pålidelig lyskilde i Danmark, så er lyset altafgørende for det visuelle indeklima. Altså, for at sikre optimalt lys for dine øjne. Både i forhold til at du arbejder ved en skærm samt hvis du sidder og skal læse eller skabe noget helt fysisk på papir.
Og det er faktisk dine arbejdsopgaver, der er afgørende for det optimale lys på netop dit hjemmekontor. Du skal derfor nok afprøve lidt forskellige løsning for at se, hvad der er optimalt for dig.
Har du det bedst med en lampe i loftet, der sikrer en stabil og fast lyskilde på kontoret? Det vil sige helt uafhængig af, om det er mørkt eller lyst udenfor. Eller er det vigtigt for dig, at du har en decideret skrivebordslampe, der reelt blot skal sikre lys på dit arbejdsområde?
Svaret på “Hvordan sikrer du godt lys på dit hjemmekontor?” er derfor ikke noget, du finder på en facitliste.
Tværtimod, så er svaret, at du må prøve dig frem.